Blue Hors Romanov

DVH 818, BRUN, F. 2000, 173 CM

Romanov var igen i 2006 med fremme i DSA championatet. Efter 2. pladsen som 4-års i 2004 og sejren i 2005, blev Romanov i 2006 som 6-års nummer 2. Et flot resultat for tredje år i træk der også viser noget om hingstens stabilitet! Desuden vandt Romanov, uden for konkurrence som et led i hans afprøvning, med 945 point, Unghestechampionatet i Herning 2005. Romanov blev udnævnt til Reservesieger ved hingstekåringen i Oldenburg 2002. 30-dages testen, som blev aflagt i Vechta blev bestået med et samlet resultat på 8.70 point, hvilket rakte til en samlet 4. plads. Hos fremmedrytterne fik han karaktererne 9 og 10 i ridelighed og fik ingen karakterer under 8 ved prøven. Ved hingstekåringen i Herning 2004 var han fløjhingst i 4-års holdet. Romanovs første følårgange var imødeset med stor spænding og han levede fuldt ud op til vore forventninger. Følbeskrivelse: ”Passende store, ensartede og højtstillede føl af god til særdeles god type med god ædelhedsgrad. De fleste med godt udtryk. Velansat, velformet, passende lang hals. Middellang, skrå skulder. En del med knap markeret manke. God overlinie, velformet muskuløst kryds. Lemmerne er passende føre og velstillede. Bevægelsen god til særdeles god i skridt og galop. Særdeles god og smidig i trav. Kan benyttes på et bredt udsnit af hopper.” Moderen elitehoppen Rumirell har 5 kårede sønner, udover Romanov også Rubin Royal som er præmiehingst og Hauptprämiensieger, Rumicello. Rubino Vincente og Rubin Action. Faderen Rohdiamant har selv gjort kometkarriere. Fløjhingst og Hauptprämiesieger, international Grand Prix vinder under Lisa Wilcox, far til flere fløjhopper og over 30 kårede hingste. Morfaderen Grundstein II er kendt for at nedarve særdeles gode rideegenskaber i såvel dressur som springning, og har afkom, der har deltaget i både VM og OL. Akzent II er kendt som morfar til et stort antal kårede hingste, og giver type og rideegenskaber videre. Hoppestammen Der Rudilore har de seneste år givet flere kårede hingste, udover Rubin Royal også Conterno Grande og Coleur Rubin, der begge var præmiehingste og nummer to til Bundeschampionatet, samt D-Day, Don Chico, Trantris og Gio Granno. Stamhoppen Rudilore ll gik selv international military.

Romanov er kåret i Dansk Varmblod, Oldenburg, Hannover, Westfalen og Rheinland.

Rohdiamant

Rubinstein

Rosenkavalier

Antine

Elektia V

Inschallah AA

Elektia

Rumirell

Grundstein II

Graphit

Sissi

Ruling Action

Akzent II

Ruling Chica